Coentrao på plads i Sporting Lissabon
Fabio Coentrao er på plads i Sporting Lissabon, hvor han i den kommende sæson sandsynligvis skal være på lejeophold.
Der er endnu ikke meldt noget officielt ud fra Real Madrids side, men der er offentliggjort billeder fra portugiserens lægetjek i Lissabon tidligere i dag og kilder i den portugisiske storklub bekræfter, at man har fået venstrebacken på kontrakt.
Der har tidligere været tale om, at Coentrao udlejes til Sporting Lissabon, samtidig med at Real Madrid fortsætter med at betale 90% af spillerens løn.
