Cristiano Ronaldo har scoret ved alle slutrunder

Cristiano Ronaldo kom på måltavlen i gårsdagens opgør mod Rusland ved Confederations Cup og dermed kan han prale af at have scoret ved samtlige slutrunder, han har deltaget i.

I alt er det blevet til 14 mål i hans 3 VM-slutrunder, 4 EM-slutrunder, 1 Confederations Cup og 1 OL.

Han scorede første gang i en VM-slutrunde i 2006 i Tyskland, hvor han kom på måltavlen mod Iran. Fire år senere scorede han mod Nordkorea og i Brasilien i 2014 scorede han mod Ghana.

Hans første deltagelse i en EM-slutrunde var på hjemmebane i 2004, hvor han som 19-årig scorede to mål. Fire år senere blev det til et enkelt mål, men i de seneste to udgaver har han lavet tre mål, senest da Portugal blev Europamestre i Frankrig sidste sommer.

Hans første og eneste OL-mål blev også scoret i 2004 i Grækenland, hvor modstanderen var Marokko.

Cristiano Ronaldo har i 2017 scoret 32 mål i 32 kampe.

Seneste artikler...