Marca: Real Madrid og Manchester United forhandler om Morata

Ifølge spanske Marca forhandler Real Madrid og Manchester United aktivt om sidstnævntes køb af Álvaro Morata og måske kan en handel allerede offentliggøres i den kommende uge.

Det er i hvert fald den spanske angribers forhåbning, eftersom Morata skal være helt overbevist i det rigtige i skiftet til de engelske Europa League-vindere, men de to klubber er fortsat uenige om prisen, idet Real Madrid forlanger omkring 80 millioner € for den spanske landsholds-angriber, som blev holdets næstmest scorende spiller i den netop overståede sæson.

Zinedine Zidane har forgæves forsøgt at overbevise Morata om at blive i Real Madrid, mens José Mourinho angiveligt også har været ganske vedholdende i det engelske for at få en målfarlig angriber knyttet til sit hold.

Seneste artikler...