Aulas: Mariano er et prioriteret mål

Lyon-præsident Jean Michel Aulas forsikrer nu, at den franske klub rent faktisk forhandler med Real Madrid om at hente angrebs-talentet Mariano Díaz til den kommende sæson.

Det fortæller han i et interview med L´Equipe:

- Vi er på vej mod et køb. Hvis vi får muligheden for at gøre det, så er Mariano vores prioritet. Han har andre og mere økonomisk stærke alternativer, men vi ved fra Zidane og Benzema at det er en spiller på højt niveau. Vi har fulgt ham gennem længere tid. Han er stærk, ung og ambitiøs. Jeg har fået gode informationer fra ham via Benzema, Zidane og også fra en god allieret som Florentino Pérez, som jeg kender godt.

Real Madrid og Lyon forhandler i øjeblikket om, hvorvidt der skal være tale om et lejeophold eller om den franske klub skal købe ham mod at give Real Madrid tilbagekøbs-klausul.

Seneste artikler...