Ingen tilbagekøbs-klausul på Mariano
Real Madrid solgte i går den dominikanske angriber, Mariano, til Lyon for 8 millioner €.
At det blev franske Lyon, som løb med den målfarlige angriber, skyldes i høj grad Zinedine Zidane, som anbefalede Lyon til Mariano. Det indrømmer Lyons sportschef, Florian Maurice.
I Lyon får Mariano en kontrakt af fem års varighed, men Real Madrid har ikke sikret sig en tilbagekøbs-klausul på den 24-årige angriber. Til gengæld får man en forkøbsret, hvilket vil sige, at hvis en klub byder på Mariano, så skal Real Madrid have chancen for at udligne dette tilbud og efterfølgende have ret til at forhandle med spilleren først.
Vælger man ikke at gøre brug af sin forkøbs-ret, så har man ydermere sikret sig 40% af en eventuel transfersum i kontraktperioden.
