AS Roma jagter igen Nacho
AS Roma var tæt på at hente Nacho i Real Madrid sidste sommer og igen denne sommer vil man tilsyneladende gøre forsøget.
Den italienske hovedstadsklub har fået Monchi som sportsdirektør og han er også opsat på at få den stærke spanske forsvarer indlemmet i truppen, men man er klar over at man er på en svær opgave og derfor har man også alternative planer, heriblandt at hente Mauricio Lemos i Las Palmas.
Zinedine Zidane afviste sidste år at sælge Nacho og med god grund. Den spanske forsvarsspiller viste sig nemlig at være en bundsolid løsning på flere forskellige forsvarspositioner i løbet af sæsonen og i den kommende sæson ventes han at rykke et skridt højere op i hierakiet med Pepes afgang.
