Marca: Theo er Real Madrid-spiller inden weekendens udgang

Theo var uden tvivl en af La Ligas store åbenbaringer i sidste sæson, hvor han leverede flere fornemme præstationer for oprykkerne fra Alaves.

Theo Hernandez, Real Madrids kommende venstreback, landede mandag aften i lufthavnen, Barajas-Adolfo Suarez, små 12 km. uden for Madrid, efter at have tilbragt lidt ferie i Las Vegas.  

Spansk presse føler sig derfor overbevist om, at Real Madrid er snublende tæt på at kunne offentliggøre købet af Theo Hernandez, som er udset til at erstatte portugisiske Fabio Coentrão, der har valgt at skifte tilbage til portugisisk fodbold for at genfinde fodboldglæden. 

Således skriver den spanske sportsavis Marca, at planen er, at Real Madrid offentliggøre handlen på fredag.... måske lørdag. Det bliver den første handel mellem Atletico Madrid og Real Madrid i 15 år. 

Der har været lidt uenigheder med overgangssummen mellem de to Madrid-klubber, hvorfor handlen har trukket lidt i langdrag, men spansk presse erfarer, at Real Madrid betaler Atletico Madrid 26 millioner euro for back-talentet. 

Seneste artikler...