Mourinho kan udligne Ferguson

José Mourinho kan udligne Alex Fergusons rekord med flest semifinaler i Champions League.

Det sker, hvis Real Madrid som ventet slår Galatasaray ud af kvartfinalerne, idet han så vil have ført et hold i semifinalen for syvende gang, hvilket er det samme som den succesrige skotte i Manchester United. The Special One har udover de foreløbig to gange med Real Madrid også præsteret det en enkelt gang med Porto, to gange med Chelsea og en enkelt gang med Inter.

Men mens José Mourinho har præsteret det på 9 sæsoner, så har Alex Ferguson præsteret det samme i sine 26 år som manager i Manchester United.

I Real Madrid-henseende har Mourinho dog et stykke op til Miguel Muñoz, som præsterede det hele fem gange, mens Vicente del Bosque præsterede det fire gange.

Seneste artikler...

Annonce