Kasper Dolberg på vej til Real Madrid?
Real Madrid har op til denne sæson sagt farvel til spillere som James, Mariano og Morata og foreløbig er kun Borja Mayoral kommet til som offensiv forstærkning til den kommende sæson og en udlejning kan fortsat komme på tale for spanierens vedkommende.
Da man samtidig har lidt problemer med at nå i mål med en aftale med Monaco om Kylian Mbappé, overvejer man nu muligheden for at hente en anden type spiller til at styrke bredden i Real Madrids angreb og her bliver Ajax Amsterdams danske Kasper Dolberg bragt i spil.
Dolberg scorede 23 mål i 48 kampe i forgangne sæson og det har naturligvis fået hans navn til at dukke op på mange klubbers liste over mulige transfer-mål, heriblandt nu også Real Madrid, som ser ham som en spændende mulighed til offensiven.
En anden mulighed er Sassuolos Domenico Berardi, som scorede 9 mål i 22 kampe.
