Real Madrid søger stadig forsvars-garderinger

Real Madrid er fortsat på jagt efter garderinger i forsvaret til den kommende sæson efter at have sagt farvel til Danilo, Pepe og Coentrao.

 

Ifølge spansk presse kredser Zinedine Zidanes interesse sig om to unge landsmænd, som altså kan blive en del af den franske enklave, som lige nu består af Varane, Theo og Benzema, samt måske Kylian Mbappé.

 

De to spillere er henholdsvis den 20-årige Issa Diop fra Toulouse og den 18-årige Malang Sarr fra Nice.

 

Førstnævnte har spillet 56 kampe for Toulouse og har gjort det så overbevisende, at klubber som Chelsea og Inter også har vist interesse og et køb af ham vil sende Nacho ud som gardering for Carvajal, mens Diop så udgør centerforsvaret sammen med spillere som Ramos, Varane og Vallejo. Issa Diop menes at koste i omegnen af 15-20 millioner €.

 

Malang Sarr er et af de helt store talenter i fransk fodbold og Real Madrid kan forvente hård konkurrence om denne forsvarsspiller, der også er på listen hos Chelsea og Barcelona.  Han er ligeledes central forsvarer og vil altså sende Nacho ud som gardering på højre back-positionen.

Seneste artikler...