Fransk domstol ophæver Benzemas kontakt-forbud
Den franske domstol har nu ophævet den juridiske kontrol, som man har haft med Karim Benzema siden sagen om Mathieu Valbuenas famøse sex-videoer startede.
Ophævelsen betyder, at Karim Benzema atter må tage kontakt til sin barndomsven, Karim Zenati, som er den hovedmistænkte i sagen, og det glæder den franske angribers advokat:
- Vi er meget tilfredse. Dette betyder, at Benzema igen kan få sit normale liv tilbage. Vi er rigtig glade og i forventning om, at hans uskyld snart bliver kendt.
Karim Benzema fik i marts lov til – principielt – at kunne tage kontakt til Valbuena, mens forbuddet mod at tage kontakt til de øvrige implicerede i sagen blev fastholdt.
