Bale måtte forlade træningen

Så skete det igen.

 

Gareth Bale måtte forlade dagens træning med ankel-problemer og selv om det ikke i første omgang ser ud til at være alvorligt, så må det alligevel give anledning til panderynker hos Real Madrids sportslige ledelse.

 

Ifølge spansk presse satte waliseren sig ned og tog sig til anklen, men han så ikke bekymret ud, da han forlod banen, hvilket tolkes som om, at han blot har fået et slag og har passet på sig selv her i opstartsfasen.

 

Ved dagens træning måtte man også tilse Dani Carvajal, som fik et slag på næsen i et sammenstød med Nacho, mens Toni Kroos som planlagt forlod banen lidt før tid for at passe på sig selv efter at han lige er kommet tilbage. Endelig trænede Sergio Ramos for sig selv.

Seneste artikler...