Real Madrid møder Dortmund - igen
Real Madrid fik den - på papiret - næstsværeste modstander, da der i dag blev trukket lod til semifinalerne i Champions League.
José Mourinhos tropper skal nemlig igen op imod Dortmund, som man var i gruppespil med. Her gik det ikke specielt godt for Real Madrid, som tabte 2-1 på udebane og kun fik 2-2 hjemme på Estadio Santiago Bernabéu.
Real Madrid starter ude mod Dortmund onsdag den 24. april, mens der er returkamp i Madrid tirsdag den 30. april.
I den anden semifinale starter Bayern München - som har vist skræmmende form - hjemme mod Barcelona.
