Garay retur til Real Madrid?

Ifølge rygter fra den portugisiske sportsavis 'O Jogo', så kan Ezequiel Garay være på vej tilbage til Real Madrid. Garay blev i 2011 solgt til Benfica for €5,5 millioner, hvor Real Madrid desuden blev berettiget til 50 % af et eventuelt fremtidigt salg. Garay er samtidig udstyret med en frikøbsklausul på €20 millioner, som gør at han derfor kan erhverves for €10 millioner. 

Andre klubber er dog også interesseret i Garay, hvor Manchester United flere gange har været sat i forbindelse med argentineren. Garay har gjort det rigtig flot i Benfica, hvor han er fast mand, ligesom han er blevet det for det argentinske landshold. I Real Madrid kan Garay dog forvente skarp konkurrence fra Pepe, Sergio Ramos og Varane, mens Albiol og Carvalho forventes at forlade klubben. 

Garay blev købt i Racing Santander i 2008 for €10 millioner, men var i den første sæson udlejet tilbage til Racing Santander.  I hans første sæson fik Garay 23 kampe, men i hans anden sæson, hvor Jose Mourinho var blevet træner, blev det kun til 8 kampe. 

Seneste artikler...