Isco: Zidanes tillid vil jeg gengælde på banen

”Zidane gav mig muligheden for at være vigtigt”. Sådan fortalte Isco blandt andet om sin nuværende chef, da Fox Sports interviewede magikeren fra Málaga.

”Som træner har han givet mig muligheden for at være vigtig. Han har været den eneste Real Madrid-træner, som har brugt mig på min foretrukne position, og hurtigst muligt vil jeg med glæde forsøge at gengælde tilliden på banen”, uddyber kreatøren.

Og når Isco med sine førsteberøringer og snævre træk begejstrer tilskuere og forsøger at gengælde Zidanes tillid, så er det hos netop chefen, han fandt inspirationen.

”Jeg har altid sagt det; i Zidanes sidste år som aktiv, og da jeg var lille, prøvede jeg altid at efterligne ham. Mange af hans bevægelser var spektakulære og unikke”, forklarer Isco.

Magikeren fra Málaga forklarer også hvor øgenavnet ‘Magia’ kommer fra:
”Da jeg ankom til Madrid, begyndte Ramos og Iker at kalde mig ’Magia’. Måske på grund af de ting jeg gjorde med bolden. Jeg kan godt lide det, og siden da, har næsten hele verden kaldt mig ’Magia’”.

Han fortæller ligeledes om den vane, som han og Sergio Ramos har når én af dem scorer:
”Det er en joke mellem ham og mig, at vi lugter til hinandens fødder. Hvis én af os scorer, gør vi det. Det er fjolleri fra omklædningsrummet”, forklarer Isco, som indtil videre i sæsonen har fået Sergio Ramos til at snuse til hans fødder fire gange.

Seneste artikler...