Sevilla vil have stortalenter inkluderet i Kondogbia-handel

Real Madrids interesse i Sevillas Geoffrey Kondogbia har fået den andalusiske klub til at reagere.

Real Madrid har budt 8 mill. € for den franske midtbanespiller, hvilket Sevilla-præsident Del Nido mener er for lidt og han har derfor foreslået, at Real Madrid inkluderer enten Jesé Rodríguez eller Álvaro Morata i handlen eller måske oven i købet dem begge.

Real Madrid vil i givet fald naturligvis sikre sig en tilbagekøbs-klausul på spillerne, men det vides endnu ikke om man vil acceptere at afhænde nogen af dem.

Umiddelbart vurderes det, at Álvaro Morata står med de største muligheder for at havne i Sevilla, idet klubben sandsynligvis sælger Álvaro Negredo til sommer og dermed skal have fyldt angrebs-pladsen ud og her kan Morata være et oplagt valg.

Seneste artikler...