Marcelo ude, Modric tvivlsom
Gårsdagens sejr mod Betis blev dyrekøbt for Real Madrid, som undervejs måtte udskifte tre spillere med skader, nemlig Marcelo, Modric og Benzema.
Værst ser det ud for Marcelo, som med sikkerhed misser de to semifinale-opgør mod Dortmund, idet han meldes ude af spillet i de kommende tre uger. Til gengæld er der håb for både Modric og Benzema, som nu bliver fulgt særligt tæt i de kommende dage, hvorefter man træffer en afgørelse.
Selv om skaderne kommer på et uheldigt tidspunkt, så er det i princippet kun Benzema, som var udset til en startplads i onsdagens kamp i Dortmund.
