Hærværk mod Casillas-monument
Målmands-duellen mellem Diego López og Iker Casillas fortsætter nu også uden på banen, uden at de to personer er direkte involveret.
Men en eller flere primitive personer har begået hærværk mod det hæders-monument, som i januar 2012 blev rejst i Iker Casillas´ fødeby, Móstoles, hvor man med spray har skrevet ”Ahora ya es el mejor portero de Pozuelo” og ”Aúpa Diego L.”, hvilket betyder ”Du er allerede nu den bedste målmand i Pozuelo” og ”Heja Diego L.”.
Monumentet blev rejst, da Iker Casillas blev hædret som æresborger i Móstoles, men har altså allerede nu fået sine første skrammer.
