Mourinho taler med spillerne om Dortmund-kamp på søndag

Det var et chok for alle, at Real Madrid gik fuldstændig ned i Dortmund, ikke mindst for José Mourinho, som havde forberedt sine spillere på tyskernes mange styrker, men fra sidelinien kunne han se en række personlige fejl blive afgørende for det endelige resultat.

Det skal der naturligvis rettes gevaldigt op på, hvis der skal være nogen som helst muligheder for at vende resultatet, men The Special One har endnu ikke diskuteret kampen med spillerne. Først venter nemlig morgendagens El Derbi mod Atlético Madrid og Mourinho ønsker ikke at blande de to kampe ind i hinanden og derfor vil han først samle sine spillere til en snak om Dortmund-kampen på søndag.

Her vil han kontant gennemgå de fejl, der blev begået, men samtidig også indgyde sine spillere en tro på, at det kan lade sig gøre at vende nederlaget til samlet sejr.

Seneste artikler...