Real Madrid takker tilhængerne

Det er dagen derpå i Real Madrid, hvor man slikker sårene over at være nærved og næsten i forhold til at nå den forjættede CL-finale.

 

I nederlagets stund husker man dog at takke tilhængerne for deres store opbakning før og under kampen, som måske havde fået et helt andet forløb, hvis ikke Higuaín og Özil havde brændt deres chancer på skammeligste vis i starten af opgøret.

 

Sådan gik det som bekendt ikke, men det forhindrede ikke, at publikum kampen igennem forsøgte at hjælpe Real Madrid frem til scoringerne, som dog kom for sent.

 

Opbakningen gik ikke ubemærket hen blandt spillerne og Cristiano Ronaldo sagde efterfølgende:

 

- Tilhængerne var imponerende, de hjalp os meget. Det berørte mig og vi er meget taknemmelige for det, de gjorde. Vi beklager, at v ikke kunne give tilhængerne den glæde, som de fortjente.

Seneste artikler...