Real Madrid Castilla-hjælp til Parla

Real Madrid Castilla har vist sig fra den solidariske side og hjulpet den madrilenske klub, Parla, som natten til søndag havde indbrud i deres omklædningsrum og fik stjålet alle deres fodboldstøvler.

Da Castilla-spillerne via Twitter fik kendskab til tyveriet, lavede man lynhurtigt en indsamling til den syd-madrilenske klub, som nu har fået 20 par støvler, så man i den kommende weekend kan gå på banen mod Majadahonda.

Flere af spillerne i La Fábrica har en fortid i netop Parla, som har store økonomiske problemer i øjeblikket og derfor er ekstra taknemmelige for den uventede hjælp.

Seneste artikler...