Ancelotti: Det er svært at sige nej til Real Madrid
Carlo Ancelotti var i går gæst i Simona Ventura TV, hvor han blev spurgt ind til en mulig fremtid i Real Madrid. Til det svarede han:
- Det ved jeg ikke, tidligere var der et tidspunkt, hvor jeg var tæt på og så havnede jeg i Chelsea. Ingen kender fremtiden, men jeg har det godt i PSG og jeg kan fortsætte i lang tid. Nu ønsker jeg at vinde Ligue 1 og fejre titlen. Det er svært at sige nej til Real Madrid, men jeg har det godt i Paris.
Carlo Ancelotti skal angiveligt være Florentino Pérez´ førstevalg til trænerposten, hvis José Mourinho forlader Real Madrid til sommer, men i flere spanske menings-målinger scorer italieneren ikke topkarakterer, hvor han ved tidligere lejligheder er blevet overhalet af Laudrup og Benítez og senest af trænerne for de to CL-finalister, Klopp og Heynckes.
