Real Madrids dårligste La Liga-sæson i mere end et årti
Det har mildest talt været en rædderlig sæson i den hjemlige liga for Real Madrid.
Det er rigtig, rigtig mange år siden, at der er tikket så få point ind på Real Madrids pointkonto i La Liga. Det er mere præcist elleve år siden, at Los Blancos seneste måtte tage til takke med sølle 74 point på pointkontoen.
Dengang var Capello træner i Real Madrid, og dengang var 74 point og sølle 66 mål nok til at blive mestre, da man i sæsonen 2006/07 vandt La Liga på at være bedre indbyrdes med Barcelona.
Til sammenligning scorede Zidanes tropper i indeværende sæson 94 mål. Real Madrid lukkede omvendt hele 44 ind, og her skal man helt tilbage til sæsonen 2008/09 for at finde et dårligere defensivt resultat i La Liga. Dette faktum er nødvendigvis også en af de helt store årsager til, at Real Madrid kun sluttede på tredjepladsen i La Liga i år.
Real Madrid kan dog glæde sig over, at sæsonens dårlige resultat i La Liga kan blive nemmere at sluge, hvis man vinder Champions League fore tredje år i træk, når Liverpool venter på den anden side af grønsværen i Kiev på lørdag.
