Spillerne spiser middag sammen
Real Madrid har i den seneste tid været genstand for en masse ballade, som fejlagtigt er blevet tolket som om, at der er splittelse i spiller-truppen.
Det forsøger spillerne nu at imødekomme og ifølge El Confidencial mødes spillerne i dag til middag på en restaurant for at styrke sammenholdet, frem mod den sidste store test i denne sæson, nemlig Copa del Rey-finalen på fredag.
Det er holdets anførere, som står bag initiativet og det er ikke hensigten, at trænerstaben deltager i middagen, ligesom de heller ikke har gjort det ved tidligere lejligheder.
