Modric ved at spille sig ind i varmen
Luka Modric er så småt ved at spille sig ind i varmen i Real Madrid.
I de seneste 14 kampe har han været på banen i de 12, inklusive de to CL-opgør mod Dortmund. Og den kroatiske midtbanespiller byder ikke kun ind med offensive indslag. Det viser sig faktisk, at han erobrer flere bolde end Sami Khedira i Liga BBVA-sammenhæng, nemlig 139 bold-erobringer, hvilket svarer til en hvert 15. minut, mens den tyske midtbanespiller har haft 103 bold-erobringer, svarende til en hvert 16. minut. De er dog begge langt fra Xabi Alonso, som har erobret 264 bolde eller en hvert 8. minut.
Samtidig er han også begyndt at vise sit værd i det offensive, senest bevist i kampen mod Málaga, hvor han stod for to assists og en enkelt scoring.
