Carvajal klar til VM
Efter at have gennemgået fem og en halv times tests på hospitalet i Madrid, modtog Dani Carvajal og Spanien gode nyheder: Han bliver klar til VM i fodbold.
Den skade forsvarsspilleren pådrog sig i kampen mod Liverpool, tager typisk maksimalt tre uger at komme sig over. Det spanske fodboldforbund (RFEF) har meddelt, at Carvajal bliver indkaldt til landsholdssamlingen, hvorefter han vil få lov til at fuldføre sin genoptræning i landsholdslejren, hvor La Roja mødes på mandag klokken 18.30.
Real Madrids spillere har fået en uges ferie efter sejren i Kiev, og Carvajal vil blive nøje overvåget af lægerne i perioden, da Spaniens landstræner, Julen Lopetegui, er meget opsat på at få sin højreback med til Rusland.
Spanien har indtil den 4. juni mulighed for at skifte ud i den 23-mand store trup. Skulle Carvajal få tilbagefald i sin genoptræning, regnes spansk presse med at det bliver Marc Bartra som vil tage over for Real Madrid-backen.
