Alberto Toril: Jesé fortsætter ikke
Alberto Toril var naturligvis en glad mand efter dagens kamp, som sikrede Real Madrid Castilla endnu en sæson i Spaniens næstbedste række, men han lagde også op til at den kommende sæson bliver med et helt nyt hold, idet flere af spillerne ikke vil være at finde på holdet i den kommende sæson, heriblandt stortalentet, Jesé.
Men også spillere som Denis, Mateos og Juanfran vil ikke være at finde i klubben til næste år. De to sidstnævnte skifter til andre klubber på grund af alder, idet man vil finde yngre folk til at tage over, mens Denis og Jesé er for store talenter til at fortsætte på et filial-hold og de sælges sandsynligvis til andre klubber med samme tilbagekøbs-klausul som Daniel Carvajal, som ventes at returnere til klubben.
Om hans egen fremtid sagde han ikke noget, men der spekuleres i, at han måske også søger nye og større udfordringer.
