Fundación Real Madrid hylder Ferenc Puskas

Fundación Real Madrid skal i perioden fra den 23. oktober til den 25. november stå for en stor udstilling om Ferenc Puskas. Slutdatoen er ikke tilfældig, for det var netop denne dato i 1953, hvor Ungarn blev det første landshold til at slå England på Wembley og så endda med hele 3-6.

Udstillingen hedder "Puskás Homáge" og bliver en del af Tour de Bernabéu. Det fortalte direktør for internationale anliggender, Emilio Butragueño i dag i Budapest.

Samtidig afslørede han, at der vil blive rejst en bronze-statue af El Cañoncito Pum i Ciudad Real Madrid den 24. oktober og at Fundación Real Madrid samme dag vil afholde det traditionsrige Foro Luis de Carlos, hvor emnet vil være den ungarske målmager, som spillede i Real Madrid i perioden 1958-1967.

På udstillingen vil der blive vist effekter fra Puskas´ fodbold-liv, heriblandt hans OL-guldmedalje fra Helsinki i 1952, samt pokaler fra Real Madrid, trøjer og støvler og meget andet. Det er i dag samlet i Ferenc Puskas-museet i Felcsút i det nordlige Budapest.

Seneste artikler...

Annonce