Real Madrid uddeler gaver til byens børn

Real Madrid var lidt tidligere ude med den traditionsrige gave-uddeling i forbindelse med Hellig Trekongers Dag, fordi man i morgen spiller Copa del Rey mod Atlético Madrid.

Derfor var Sergio Ramos, Isco og Jesé allerede i går mødt op på Estadio Santiago Bernabéu for at uddele gaver til omkring 30 inviterede børn og unge, som på den ene eller anden måde er i kontakt med bystyret i Madrid.

I de kommende dage uddeles yderligere 1500 gaver til byens børn og i december måned var Real Madrids spillere på besøg på byens hospitaler for at uddele mere end 2000 gaver.

Det er som vanligt Fundación Real Madrid, som står bag gave-uddelingen og temaet er "Ningún niño sin regalo" (Intet barn uden en gave).

Seneste artikler...

Annonce