Fundación Real Madrid åbner fodboldskole i London

Fundación Real Madrid står senere i denne måned klar med en fodboldskole i London og det er første gang i historien, at man åbner en fodboldskole på de britiske Øer.

Fodboldskolen skal ligge i bydelen Croydon og bliver ligesom en lang række af Real Madrids hundredevis af fodboldskoler rundt omkring i verden også et socialt projekt, hvor man vil hjælpe de 8 til 11-årige elever med at få nogle sunde værdier i en svær hverdag.

Samtidig vil man naturligvis også være på udkig efter at spotte talenter og området har da også tidligere skabt navne som tidligere landstræner Roy Hodgson og Arsenal-angriberen Ian Wright.

Og netop Arsenal må altså sammen med klubber som Chelsea og Tottenham se Real Madrid mase sig ind på ”deres territorium” og det sker med London-borgmester Sadiq Khans velsignelse, for han er nemlig med til åbningen den 22. marts sammen med Emilio Butragueño.

Seneste artikler...