Alcorcón-talenter på Real Madrids radar
Real Madrid er angiveligt interesserede i at tilknytte de to Alcorcón-spillere Fran Gallardo og Pablo Martínez, for at styrke Castilla frem mod den kommende sæson - de to spillere er henholdsvis 18 og 20 år.
Det skriver den spanske sportsavis Marca.
Gallardo har endnu sin førsteholdsdebut til gode, men gjorde senest opmærksom på sit talent i Alcorcóns træningskamp i weekenden mod Leganés, hvor højrekanten efter sigende spillede en fin kampen. Martínez spilede også weekedens træningskamp mod Leganés i motorrummet på den centrale midtbane, men modsat Gallardo, så har Martínez allerede fået sine første minutter på seniorniveau, hvilket fandt sted i sidste sæson mod Tenerife i den anden bedste spanske fodboldrække.
Vælger Real Madrid at gøre alvor af sin interesse i de to spillere, bliver det i første omgang for at forstærke Solaris Castilla-mandskab.
