Adrián Moreno skifter til Conquense
Adrián Moreno 'More' følger Gorka Fidalgo til Unión Balompédica Conquense i den anden bedste spanske fodboldrække, hvor den 18-årige spanske midtbanespiller for den kommende sæson skal være på leje.
Det offentliggjorde den lille spanske klub fra Castilla-La Mancha-regionen tidligere på ugen på sin officielle twitter-konto.
'More' var en vigtig brik på Guti Juvenil A-mandskab i sidste sæson, og spanieren får nu en gylden mulighed for at vise sig frem på et højere niveau, inden Real Madrid tager en endelig beslutning om midtbanespillerens fremtid i den spanske hovedstad.
Den 18-årige spanier har spillet i La Fábrica siden 2011, hvor han startede ud på Infantil B. 'More' bliver endvidere beskrevet som en hurtig og teknisk dygtig spiller.
