Ny Sao Paolo-spiller på vej til Real Madrid Castilla
Real Madrid kan være på vej til at hente endnu et talent i Sao Paolo. Det melder brasilianske Lancenet.
Real Madrid hentede sidste år Casemiro i den brasilianske storklub og efter en kort periode på Castilla-holdet blev den brasilianske midtbanemand indlemmet i førsteholdstruppen. Nu jagter man angiveligt den 19-årige angriber, Ademilson, som i den seneste tid har spillet sig til en fast plads i front sammen med Luis Fabiano.
Den fysisk stærke og lynhurtige angriber er tiltænkt en plads på Real Madrid Castillas hold, som indtil nu i denne sæson har haft lidt svært ved at få modstanderens netmasker til at blafre.
På vores Facebook-side har vi lagt en lille video op med det brasilianske talent.
