To brasilianere til Real Madrid Castilla
Ifølge spansk presse er Real Madrid tæt på at sikre sig to brasilianske spiller til Castilla-holdet.
Den første er den 21-årige angriber, Pablo Felipe Teixeira, som kommer fra Figueirense og får en lejekontrakt for resten af sæsonen og herefter har Real Madrid sikret sig en forkøbs-ret på brasilianeren.
Den anden er den 24-årige Pablo de Barros, som kan spille i både højre og venstre side og både i forsvaret og på midtbanen. Han kommer fra Bahía og har tidligere spillet i Spanien, idet han blev købt af Zaragoza i 2008, hvor han dog aldrig fik førsteholds-debut. Siden blev han udlejet til Málaga og havde også en periode i Nástic, inden han returnerede til Brasilien.
