Real Madrid Castilla på andenpladsen efter sejr

RealMadrid Logo

Real Madrid Castilla er på andenpladsen i Primera Federación Gruppe 1 efter dagens udesejr på 1-2 over Rayo Majadahonda.

Efter en jævnbyrdig start, kom hjemmeholdet foran efter et kvarters spil ved Nando og kort efter var man tæt på at komme yderligere foran efter langskud, som De Luis måtte klare i to omgange, men så kom Real Madrid Castilla bedre med.

Iker Bravo og Sergio Arribas havde således gode forsøg og kort før pausen følte man sig snydt for et straffespark begået mod Vinícius Tobias, men det blev ved den ene scoring i første halvleg.

Anden halvleg blev et stormløb mod hjemmeholdets mål og det bar frugt et kvarter før tid, hvor man med to mål inden for tre minutter vendte nederlag til sejr. Først udlignede Dotor på oplæg fra Vinícius Tobias og kort efter var det Álvaro, der blev matchvinder, da han udnyttede et indlæg fra Álvaro Martín.

Real Madrid Castilla: De Luis, Tobias (Carrillo, 80’), Rafa Marín, Mario Martín, Theo (Álvaro, 61’), Dotor, Arribas, Peter (Obrador, 46’), Marvel, Iker Bravo (Álvaro Martín, 61’) og Edgar (Aranda, 61’).

 
 
 
Log-på for at kommentere

Seneste artikler...

Annonce