Real Madrid Juvenil A indledte med Youth League-sejr

Real Madrid Juvenil A fik en god start på denne sæsons Youth League, da man i går vandt med 2-1 hjemme over Union Berlin.

Álvaro Arbeloas tropper satser stort på turneringen i denne sæson og man lagde da også fra start et tungt pres på tyskerne, som havde det svært på Estadio Alfredo di Stéfano, hvor hjemmeholdet kom frem til masser af chancer og hvor især stortalentet Paulo Iago missede en gigantafbrænder midt i halvlegen.

Og så gik det som det ofte gør. Udeholdet scorer ud af ingenting. På et direkte frispark sendte Friedrich bolden i kassen blot to minutter før pausen. En spand koldt vand i hovedet på Arbeloas hold.

Bagud 0-1 ved pausen………og så går det som det ofte gør. Real Madrid Juvenil A kom ud til anden halvleg med en endnu stærkere vilje til at vende kampen og allerede efter 10 minutters spil kunne Hugo de Llanos udligne, da han opsnappede en ripost fra Paulo Iagos afslutning på Stein i Union Berlin-målet.

Et kvarter før tid kunne kampens store oplevelse, Palacios, så sende Real Madrid på sejrskurs, da han selv startede opspillet, som efter par kombinationer endte med, at han selv var alene igennem og udplacerede Berlin-målmanden.

Real Madrid Juvenil A: Fran González; Youssef, Manu Serrano, Jacobo, Nico Sánchez (46' Chema); Hugo de Llanos (89' Álvaro Ginés), Manuel Ángel ©, Yáñez (67' Baba); Paulo Iago (81' Pol Durán), Iker Bravo og Palacios.

Seneste artikler...