DefensaCentral: Nico Paz skal ikke følge i Arribas' fodspor

Logo Realmadrid 010101

Carlo Ancelotti har på noget uvant manér allerede givet to indhop til Castillas mest funklende stjerne Nico Paz i de seneste kampe imod Braga og Valencia, og den 19-årige argentiner kan sandsynligvis se frem til at få LaLiga-bold i fødderne på mere kontinuerlig basis, end eksempelvis Sergio Arribas gjorde, før han denne sommer blev sendt videre i en alder af 21.

 

I hvert fald er der forlydender i spansk presse om, at ingen ringere end Real Sociedad skulle monitorere situationen med den talentfulde spiller, og Real Madrid skulle ikke være afvisende over for en aftale. Fornemmelsen er i hvert fald, at Nico Paz højst skal spille denne sæson hos Castilla, der ikke ser ud til at skulle blande sig i nogen form for oprykningsspil, hvorfor der ikke som med Arribas er nogen særlig grund til at holde ham rendende på Castilla-mandskabet.

DefensaCentral hævder, at hvis Real Madrid begynder at overveje at hente Takefusa Kubo tilbage til den kommende sæson, så skulle Real Sociedad være lydhøre over for en form for aftale, hvor Nico Paz kommer ind den anden vej på en aftale, der skal minde om dem, som Kubo og Fran García forlod klubben på.

Hos Real Madrid skulle man dog også være åbne for den mulighed, at Nico Paz, såfremt han fortsætter sin udvikling, kan blive en fremtidig erstatning for Toni Kroos eller Luka Modric, hvis de på den ene eller anden måde er fortid til sommer.

Seneste artikler...