Real Madrid Castilla fik point mod Lugo

Real Madrid Castilla måtte i går nøjes med 1-1 i udekampen mod CD Lugo, men træner José Manuel Díaz kan glæde sig over godt spil, som giver håb om endelig overlevelse i Liga Adelante.

Real Madrid Castilla viste nemlig stor tålmodighed gennem hele kampen og kom også frem til flest afslutninger, men man måtte dog se Iván Pérez bringe Lugo-holdet foran efter en halv times spil på et flot hovedstød.

Real Madrid-talenterne lod sig dog ikke påvirke af modgangen og efter 12 minutters spil af anden halvleg kom udligningen, da et flot samspil mellem José Rodríguez og Aguza førte til, at Raúl de Tomás kunne bringe balance i stillingen.

På trods af overtallet af chancer, var det alligevel Lugo som fik en gylden chance for at sikre sig alle tre points, da Derik begik straffespark ni minutter før tid, men Manu brændte forsøget og dermed kunne Real Madrid Castilla kunne dermed rejse tilbage til hovedstaden med et vigtigt point og visheden om, at man nu ikke har tabt de seneste fire kampe, mens man har scoret i de seneste 14 opgør.

Seneste artikler...