Mallorca hentede sen sejr over Real Madrid Castilla

Real Madrid Castilla kom ned på jorden efter den flotte udesejr over Recreativo, da holdet i weekenden tabte med 1-2 til Mallorca.

Sidste weekends sejr blev grundlagt af brasilianske Willian José, men han skulle få skurkerollen allerede efter et kvarters spil, da han blev udvist efter et sammenstød med Agus.

Det fik dog ikke betydning for hjemmeholdet, som ufortrødent kæmpede videre og kom frem til flere gode muligheder, men der blev ikke scoret i første halvleg.

Fra anden halvlegs start fortsatte Real Madrid Castilla med at være tone-angivende og efter 59 minutters spil kom forløsningen, da Lucas bragte holdet foran. Forinden havde Mallorca dog haft bolden i nettet, men målet blev korrekt underkendt for off side.

Castilla fik flere muligheder for at bringe sig afgørende i front, men langsomt sivede kræfterne ud af spillerne og så kunne det rutinerede Mallorca-mandskab sætte en slutspurt ind.

Det udnyttede Hemed blot syv minutter før tid til at udligne og kort efter sikrede Thomas en sejr til øboerne. I dommerens tillægstid fik Omar Mascarell muligheden for at sikre et point, men hans forsøg fra straffesparks-pletten blev reddet af Miño.

Seneste artikler...