Overbevisende sejr til Real Madrid Castilla
Real Madrid Castilla forkælede de fremmødte på Estadio Alfredo di Stéfano med en flot sejr på 5-0 over Intercity i weekendens kamp.
Her sad Raúls tropper på det hele, men man skulle helt frem til det 33. minut, før end et korrekt dømt straffespark blev omsat af Gonzalo til føring. Kort før pausen var De Llanos resolut, da han hamrede en nedfaldsbold i nettet til pause-føringen på 2-0.
De Llanos viste sine angrebskvaliteter straks i anden halvleg, hvor han øgede til 3-0, da han dukkede op tæt under mål og sendte riposten fra Intercity-målmanden i nettet i det 51. minut. Ti minutter senere blev også Gonzalo dobbelt målscorer i kampen, da han udnyttede en smart frisparks-kombination til at heade bolden i mål og han blev også hattrick-helt, da han ti minutter før tide på ny headede bolden i mål og dermed fuldbyrdede en flot indsats fra hjemmeholdet.
Real Madrid Castilla: Piñeiro, Lorenzo (Zúñiga, 80’), Edgar, Chema, Gonzalo (Antonio David, 80’), Víctor Muñoz (Yáñez, 67’), D. Jiménez, Youssef, De Llanos (David Ruiz, 67’), Pol Fortuny (Cristian David, 46') og Mario Rivas.