Real Madrid fyrer træneren for Real Madrid C
Real Madrid har fyret træneren for Real Madrid C, Álvaro Gómez-Rey, efter en række sløje resultater.
Efter 20 spillerunder er Real Madrid C nemlig placeret som nr. 15 i Segunda RFEF, kun tre points fra nedrykningsstregen og det fører nu til den drastiske beslutning for træneren, som kom til klubben efter at have haft stor succes i Galapagar.
Arbejdsbetingelserne har været vanskelige for Álvaro Gómez-Rey, som spillerunde efter spillerunde har været nødt til at afgive spillere til Real Madrid Castilla på grund af skadesproblemerne på førsteholdet og på Raúls mandskab.
Det er ikke meldt ud endnu, hvem der overtager tøjlerne for Real Madrid C.
Diskuter denne artikel
Log-på for at kommentere