Fortea klar til at forlænge efter samtale med Xabi og Arbeloa

Ifølge spansk presse er det lykkedes Xabi Alonso og Álvaro Arbeloa at overbevise det 18-årige stortalent, Jesús Fortea, at han skal forlænge sin kontrakt med klubben.

Det var man godt i gang med i foråret, da spilleren pludselig satte forhandlingerne på stand-by, fordi han ikke blev benyttet i det omfang, som han selv forventede, men en alvorssnak dengang fik tingene på ret køl og efter en samtale mellem parterne, er han nu indstillet på at blive i den spanske hovedstad.

Jesús Fortea kom til Real Madrid fra Atlético Madrid i en opsigtsvækkende transfer, som ødelagde den såkaldte ikkeangrebs-pagt mellem klubberne og mange ser ham som den oplagte afløser for Dani Carvajal, der har kontraktudløb næste sommer.

Seneste artikler...