Real Madrid henter fire talenter
Real Madrid har handlet hurtigt og har sikret sig fire store spanske talenter til La Fábrica.
Mest opsigtsvækkende er nok, at man har hentet den 16-årige Leon Westin i Las Palmas. Han bliver af mange betegnet som en decideret ”Toni Kroos-klon” og ham forventer man sig naturligt meget af i den spanske hovedstad.
De tre øvrige er hentet i Madrid-klubber, nemlig Ares Capatana i Leganés, samt Mario Bullón og Hugo Sarmiento i Getafe.
Alle fire er en del af 2008/09-generationen, hvor Real Madrid i forvejen er uhyre stærkt besat.

