Atlético Madrid henter Mario de Luis
I den seneste tid er det mest spillere, der er gået fra Atlético Madrid til Real Madrid, men nu kommer der også lidt bevægelse den anden vej.
Atlético Madrid har nemlig hentet målmanden Mario de Luis på en fri transfer. Den 23-årige målmand kom til Real Madrid i 2010, hvor han var frem til 2016, hvorefter han skiftede til Rayo Vallecano. I 2020 vendte han retur til Real Madrid Juvenil A.
I sidste sæson blev det til 11 kampe for Real Madrid Castilla og det gav ham blandt andet også debut for Spaniens U21-landshold.
Diskuter denne artikel
Log-på for at kommentere