Yáñez og Aguado på La Fábrica-rejse med Arbeloa

Mange La Fábrica-spillere kan allerede takke Álvaro Arbeloa for at give dem et skub i den rigtige retning og det gør sig også gældende for offensivspilleren Daniel Yáñez og forsvareren Diego Aguado.

De to står nemlig på spring til at blive nøglefigurer på et Real Madrid Castilla-mandskab, hvis klare målsætning er oprykning i den forestående sæson og det bliver med deres mentor, Álvaro Arbeloa, som cheftræner.

Deres fælles vej mod Castilla-mandskabet blev indledt i 2020, hvor Arbeloa fik ansvaret for Infantil A-holdet og i sin første kamp havde Yáñez med i startopstillingen, mens Aguado var i truppen til den kamp.

Sæsonen efter fik Arbeloa ansvaret for Cadete A-mandskabet og her fulgte Yáñez med, mens Aguado blev registreret hos Cadete B og han kom ikke tilbage under Arbeloas vinger før i sæsonen 2023/24, som var Arbeloas andet år som Juvenil A-træner, men her tog Aguados karriere til gengæld fart. Her var de tre genforenet på et hold, som stod over for en genopbygning efter at man året forinden havde vundet El Triple. Yáñez blev rykket op fra Juvenil B-holdet, mens Aguado blev rykket op direkte fra Juvenil C, hvor han netop skulle i gang med sin første sæson i Juvenil-rækkerne og de har fulgtes ad lige siden. Sidste sæson var de på det nærmeste de to første mand på holdkortet og derfor var Arbeloa heller ikke i tvivl om, at de skulle med op på Castilla-mandskabet til den kommende sæson.

Seneste artikler...