Fran González bliver Arbeloas førstevalg
Fran González bliver også i den kommende sæson 3. målmand i Real Madrid, men han skal også have rollen som førstemålmand hos Arbeloas Castilla-mandskab.
I den forgangne sæson var han i førsteholdstruppen til 48 af de i alt 68 kampe og derved missede han en lang række kampe for Castilla, hvor det kun blev til 19 kampe i alt og samme rolle får han givetvis i den kommende sæson, men man vil forsøge at indpasse det således, at der bliver flere kampe til målmandstalentet, som fortsat har lang vej til at blive førstemålmand i Real Madrid.
Foran sig har han verdens bedste målmand, Thibaut Courtois, som inden længe forlænger sin kontrakt med Real Madrid frem til 2027 og klubbens andetvalg, Lunin, har kontrakt til 2030.
Derfor kan den forestående sæson blive den foreløbigt sidste for Fran González, som man sikkert vil forsøge at finde ny klub til og med den sædvanlige mulighed for at hente ham tilbage for en relativt billig sum, for man har stadig stor tiltro til målmanden, som Carlo Ancelotti ikke tøvede med at sammenligne med Buffon.

