Real Madrid Castilla indledte med sejr over Wolverhampton
Real Madrid Castilla vandt i går med 0-1 over Wolverhamptons talenter i Premier League International Cup.
Opgøret blev spillet på Molineaux Stadium og der var decideret klasseforskel på Arbeloas afbudsramte Castilla-mandskab og det engelske hold, som konstant var et par skridt bagefter og kun i få perioder fik vist sig frem, som for eksempel efter 29 minutters spil, da Pond headede på overliggeren. Forud for den chance, havde Castilla haft flere gode tilbud, men der blev ikke scoret i første halvleg.
Real Madrid Castilla lagde et større pres i anden halvleg og her blev klasseforskellen virkelig tydelig, men man manglede effektivitet foran mål og derfor lignede det længe en pointdeling, men seks minutter før tid, hamrede Bruno Iglesias et frispark ind bag Nasta i Wolverhampton-målet og sikrede dermed holdet en god start i turneringen.
Næste opgave er Everton på Goodison Park. Den kamp spilles 3. december.
Real Madrid Castillas hold: Mestre, D. Jiménez, Diego Aguado, Manu Serrano, Valdepeñas (Joan Martínez, 67’), Cristian David (Cestero, 61’), Manuel Ángel (Pol Durán, 61’), Bruno, Pol Fortuny, Roberto (G. Castrelo, 67’) og Jacobo (Loren Zúñiga, 61).
