Sikker Juvenil A-sejr i Youth League
Real Madrid Juvenil A viste vejen for førsteholdet, da man i formiddags vandt med 1-4 ude over Kairat Almaty og dermed sikrede sig sin anden sejr i lige så mange mulige.
Der var aldrig tvivl om kampens udfald og Real Madrid Juvenil A førte 0-3 ved pausen på mål af Barroso, Valdepeñas og Roberto, men hjemmeholdet kunne have fået lidt luft, hvis Tuyakbaev havde vist sig træfsikker på det straffespark, som man fik tilkendt lige inden pausen, men Real Madrids ukrainske målmand, Voloshin, parerede sikkert forsøget.
I anden halvleg var Real Madrid Juvenil A fortsat bedst, men det var hjemmeholdet, der først kom på måltavlen, da Bekbolat udnyttede Voloshins usikkerhed til at reducere. Da var der spillet knapt en time.
Jacobo lukkede og slukkede dog 12 minutter før tid, da han også fik scoret i kampen. Og det kunne såmænd være blevet 1-5, da Real Madrid fik tilkendt straffe i dommerens tillægstid, men Roberto brændte forsøget i kampens sidste aktion.
Real Madrid Juvenil A: Illia Voloshyn; Ferran Seco, Mario Rivas (Lezcano, 56'), Galassi (Nkoghe, 56'), Valde; Roberto Martín, Pol Durán, Beto (Ignacio Gascón, 46'); Yáñez (Bailón, 79'), Jaime Barroso (Jacobo Ortega, 62') og Liberto.
