Real Madrid Castilla i nedrykningsfare efter ny skuffelse

Real Madrid Castilla er fortsat i akut nedrykningsfare efter at det i går blot blev 1-1 hjemme mod en anden nedryknings-kandidat, Real Jaén.

Ingen af holdene fik tilkæmpet sig et overtag i første halvleg, hvor hjemmeholdet dog viste farlighed på omstillinger, men der blev ikke scoret i de første 45 minutter.

Fra anden halvlegs start var Real Madrid Castilla atter toneangivende, men det blev også til et par farlige forsøg fra udeholdet, inden Lucas kunne score sit 7. mål i sæsonen efter 65 minutters spil, men man fik kun lov til at nyde føringen i fem minutter, inden Óscar Rico fik udlignet til slutresultatet 1-1.

Med fem spillerunder igen er Real Madrid placeret som nr. 20 ud af 22 i Liga Adelante og har to points op til redning. Holdet møder Girona (på 19. pladsen ude), Las Palmas (på 4. pladsen hjemme), Córdoba (på 8. pladsen ude), Sabadell (på 10. pladsen hjemme) og Murcia (på 5. pladsen ude).

Seneste artikler...