Real Madrid Castilla hentede femte sejr på stribe i Primera RFEF
Real Madrid Castilla er på tredjepladsen i Primera RFEF efter en sejr på 1-0 hjemme over CF Talavera.
Arbeloas tropper er inde i en rigtig god periode og satte sig tungt på opgøret fra kampens start, men måtte se talrige chancer blive brændt og det kunne være blevet dyrt for hjemmeholdet, som selv kom frem til et par gode chancer for at komme i front, men der blev ikke scoret i første halvleg.
I anden halvleg fortsatte hjemmeholdet med at dominere og Arbeloa lavede et par offensive indskifninger med 20 minutter igen, som var tæt på at bære frugt, men i stedet for en scoring fra en af de offensive spillere, blev det i stedet en forsvarer, som blev matchvinder.
Efter 82 minutters spil steg Joan Martínez til vejrs og lavede en næsten tro kopi af Sergio Ramos´ 92:48-mål og dermed sikrede den unge forsvarer en stime af sejre, som nu er på fem.
Real Madrid Castilla: Fran González; David Jiménez, Joan Martínez, Valdepeñas, Manu Serrano (69’ Diego Aguado); Thiago Pitarch (69’ Mesonero), Cestero, Manuel Ángel © (89’ Cristian David; Yáñez (69’ Leiva), Loren Zúñiga, Palacios (89’ Bruno Iglesias).
